Der lå endnu en burrata i køleskabet, og den kom i en helt anden slags salat end den med de bagte tomater. Her er både syre, sødme og krydret smag fra appelsin, fennikel og solbæreddike, hvilket går rigtig godt med den flødeagtige burrata.

Salat med burrata og appelsin

Det gik lidt hurtigt at få aftensmad på bordet den dag, så mængderne fik jeg ikke noteret 🙂 Men jeg brugte:

rucola
appelsin
fennikel
burrata
solbæreddike
salt
en rigtig god jomfruolivenolie
lidt nigellafrø

Læg en bund af rucola på et fad. Læg mundrette appelsinstykker ovenpå sammen med fennikel skåret i strimler og stykker af burrata. Rør en dressing af solbæreddike, salt og olivenolie. Smag den til og dryp over salaten. Afslut med et drys nigellafrø.

Du kan også bruge en god mozzarella til denne salat.

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

Skriv en kommentar