Jeg har tidligere skrevet en artikel om hjemmelavet ost til bladet Mad & Venner (og det skærer mig i mit ‘madhjerte’, at bladet nu er udkommet for sidste gang). Men her er en af opskrifterne, som jeg lavede dengang. En salat, der kan nydes på endnu en sommeraften på terrassen eller fyldes i en bøtte og tages med på farten.

Vil du lave salatosten selv, så ligger opskriften med billedguide lige her.

 

Jeg har delt opskriften tidligere på bloggen, men den kan godt tåle en gentagelse – nu da fotografen Stines smukke billede er blevet taget.

Salat med salatostFoto: Stine Christiansen / Skovdalnordic.com

 

Fyldig salat med aspargesbroccoli, kylling og salatost

Ingredienser (4 personer):

4 dl blandede quinoa og linser
2 dl vilde ris
Olivenolie
4 spsk kirsebæreddike (eller anden bær-eddike)
Salt og friskkværnet peber
3 håndfulde rucola
1 bakke aspargesbroccoli, dampede
4 kyllingebryst, skåret i strimler
Olivenolie og lidt smør, til stegning
1 fennikel, skåret i tynde strimler
150 g salatost eller feta
½ granatæble, kernerne herfra
2 håndfulde edamame-bønner
Krydderurter, fx bredbladet persille og basilikum

Kog en rigelig portion af quinoa, linser og ris efter anvisning på pakkerne (og frys det overskydende ned til en dag, hvor det skal være lidt nemt). Bland den afkølede quinoa, ris og linser med lidt olivenolie og kirsebæreddike, og smag til med salt og peber. Vend med rucola, og anret som bund på et fad.

Damp aspargesbroccolierne, så de stadig har bid. Steg kyllingebrysterne ved høj varme i olivenolie og smør på en pande i ca. 4 min. på hver side, til de er gennemstegte, og skær dem i strimler. Fordel aspargesbroccoli, fennikel og kylling oven på salaten. Smuldr salatost over, drys med granatæblekerner, edamamebønner og krydderurter, og server evt. med lidt godt brød til.

 

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

One Comment

  1. […] Prøv at lave denne skønne salat med din hjemmelavede ost: Fyldig salat med kylling, aspargesbroccoli og salatost. […]

Skriv en kommentar