Gennem tiden har jeg mødt mange oste, men den smukkeste af dem alle må være denne blomsterost, som jeg fandt i en ostebutik i Paris.

Blomsterost

Der kommer forskellige ting ud af at være blogger, og jeg værdsætter højt de sjove og inspirerende relationer med andre bloggere. En af dem er Mette, der for efterhånden en del år siden bosatte sig i Paris. Hun har den skønneste blog: Mettes Paris, hvor hun deler små finurlige historier og oplevelser fra storbyen. Tjek den ud – uanset om du skal til Paris til i nær fremtid eller ej. Og så er hun i øvrigt ret vild med ost  – og har tidligere gæsteblogget på Ostesnak, læs indlægget her – det handler naturligvis om ost.

 

Blomsterost

En eftermiddag for noget tid siden havde jeg fornøjelsen af at tilbringe nogle timer i Mettes selskab. Hun viste mig sjove køkkenbutikker, delikatesseforretninger – og i en lille ostebutik fandt jeg denne blomsterost, som jeg fik vakuumpakket og tog med hjem til Danmark.

 

Blomsterosten fra Paris

Osten hedder Belval aux Fleur, og den er fremstillet på et kloster i det nordlige Frankrig. Her laver de både ost og øl. Osten er af komælk,  og jeg er ganske sikker på, at det er en råmælksost. Den har en fyldig og meget aromatisk smag. Den er pyntet med et potpourri af blandt andet rosenblade, lavendel, kornblomst, blåbær og valmue. Det bliver da ikke smukkere?!

 

Blomsterost

 

Osten købte jeg i denne ostebutik, som kun er et par år gammel:
Taka & Vermo
61 bis rue du Faubourg Saint-Denis
75010 Paris

 

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

8 Comments

  1. Gitte Kuhne Plambek 19. april 2017 at 22:07 - Reply

    Super dejlig artikel- og med god inspiration. Om ikke så mange dage drager jeg til Paris, og som den store oste-elsker jeg er, må jeg da opsøge de lækre ostebutikker der findes.

    Så mange tak for dejligt tip!

    • Ostesnak 19. april 2017 at 22:18 - Reply

      Tak Gitte!
      Ja, det må du da – jeg glæder mig til at høre, hvad du finder… God tur.

  2. Mette 19. april 2017 at 21:11 - Reply

    Hej Camilla,
    Tusind tak for den søde omtale❤️
    Vi må helt klart ha’ os en hyggelig eftermiddag sammen igen, og hvorfor ikke i selskab med lidt lækker ost og andre godter!!!

    Knus fra Paris
    Mette

    • Ostesnak 19. april 2017 at 21:23 - Reply

      Gerne!!! Og vi nåede jo kun en brøkdel af hvad der findes…

  3. Piskeriset 19. april 2017 at 18:18 - Reply

    Instant love! ♥
    Den er jo ikke til at stå for 🙂

    • Ostesnak 19. april 2017 at 18:37 - Reply

      Nej, vel?! Så sig ikke, at oste ikke er smukke

      • Piskeriset 19. april 2017 at 18:48 - Reply

        Jeg ved heller ikke, hvem der kunne finde på at sige sådan noget – oste er jo noget af det allersmukkeste i verden 😀

        • Ostesnak 19. april 2017 at 20:31 - Reply

          Det vidste jeg du ville synes

Skriv en kommentar