Sponsoreret.
Kan man bruge ost i det søde dessertkøkken? Ja, det kan man da. Man kan gøre det meget subtilt ved fx at bruge ricotta i is eller flødeost i en cheesecake. Men man kan også gå skridtet videre og lave en is med parmesan eller marengs med ostesmag. Men hvorfor ikke lave en tage skridtet fuldt ud og berige en sød dessert med de pikante og umami-tunge noter fra en blåskimmelost? Som i denne blue cheesecake.

 

Denne opskrift har jeg udviklet til Ost & Ko, og den blev også bragt i julenummeret af magasinet Ostekultur, hvor jeg sammen med syv andre bloggere arbejdede med ost i det søde køkken. Se alle opskrifterne her.

 

Blue cheese cake
Det smukke foto er taget af fotograf Signe Bay for Ost & Ko / Mejeriforeningen

 

 

Blue cheesecake

 

INGREDIENSER (8 personer):

 

Bund:
30 g smør
6 Digestive-kiks
60 g mørk chokolade

 

 
Portvinsgelé:
2 dl portvin
2 spsk honning
2 blade husblas
SÅDAN GØR DU (BUND)

Smelt smør

Blend chokolade og kiks. Rør smeltet smør i.

Fordel i portionsglas og tryk bunden fast med fingrene. Sæt på køl.

 

 

SÅDAN GØR DU (OSTECREME)

Pisk mascarpone med limesaft og flormelis. Pisk blåskimmelosten i (det er nemmest, hvis osten har stuetemperatur).

Udblød husblas i vand i 10 minutter. Knug overskydende vand af og smelt husblassen i en skål i vandbad. Afkøl og pisk i ostecremen.

Pisk æggehviderne stive og vend forsigtigt i. Fordel i glassene.

Sæt på køl i mindst to timer.

 

 

 

SÅDAN GØR DU (portvinsgelé)

Udblød husblas i vand i 10 minutter.

Kom portvin og honning i en gryde. Kog op og lad simre et par minutter. Tag af varmen.

Knug vandet af husblassen og lad det smelte i den varme portvin under omrøring. Afkøl.

Hæld forsigtigt over ostemassen i glassene.

Sæt på køl i et par timer.

 

Anretning:

Servér direkte i glasset. Easy cheesy.
Du kan også lave en hel cheesecake i stedet for de små portionsanretninger. Opskriftens mængde passer til en kageform på 16 cm i diameter.

 

Blue cheese cake
Foto af fotograf Signe Bay for Ost & Ko / Mejeriforeningen

 

 

 

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

4 Comments

  1. Piskeriset 2. marts 2019 at 21:40 - Reply

    Mmm – det er sådan en god kombination! Elsker blå ost sammen med søde elementer 🙂

    • Ostesnak 3. marts 2019 at 01:20 - Reply

      Ja, er det ikke sjovt, at vi oftest går uden om den kombination? Men tit kan det fungere fint

  2. La Cucina Nada 2. marts 2019 at 19:41 - Reply

    Dén opskrift er på must try-listen.
    Forstår jo faktisk ikke hvorfor jeg aldrig har prøvet med blåskimmel i Cheesecake, det giver virkelig god mening. Især når du som her har chokolade i dejen og topper med portvinsgelé. Mums.

    Tak for evig oste-inspiration !
    Kh La Cucina Nada

    • Ostesnak 3. marts 2019 at 01:19 - Reply

      Tak skal du have! Man kan jo dosere blåskimmelosten efter smag og behag. Helt klart en anderledes men spændende cheesecake.

      Kh Camilla

Skriv en kommentar