Når man i Spanien beder om en mellemlagret ost (queso semicurado) eller lagret ost (queso curado), så er det underforstået en ost, der er fremstillet af en blanding af ko-, gede- og fåremælk.

Semicurado med peberfrugtmarmelade

Osten fremstilles over hele Spanien – og har både milde noter af gedemælk og lidt af den “tætte” smag fra fåremælken. Og er den ostetype, der fremstilles mest af i Spanien.

Af udseende minder den lidt om Manchego, men hvor Manchego kun laves af fåremælk (og i et bestemt område osv.), så er semicurado lavet af blandet mælk.

Her fik den fint selskab af lidt peberfrugtmarmelade, som gav et fint sødt og krydret modspil til osten.

Tip: Skær denne type ost (også Manchego) ud i tynde trekanter… og nyd den.

Semicurado med peberfrugtmarmelade

 

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Fortæl mig mere!
Published On: 2. august 2014Categories: Spansk ostTags: , , , ,

4 Comments

  1. dikte post 2. august 2014 at 23:46 - Reply

    Lyder skønt med pimento-marmeladen … sådan en vil jeg prøve at lave 🙂

    • Ostesnak 3. august 2014 at 08:32 - Reply

      God idé, Dikte. Og så kan du jo styre balancen mellem sødme og pikanthed helt selv. Jeg hører gerne, hvordan det går. 🙂

      • dikte post 4. august 2014 at 22:15 - Reply

        Jamen, det går godt.
        Nu har jeg lavet en fin Pimento-marmelade – jeg har brugt:

        2 gule og 1 rød peber i mellemstørrelse
        100 g rørsukker
        150 g glucose
        Saft og skal fra en halv citron

        Først bagte jeg pebrene ved hård varme til de blev lettere sorte – kom dem i en skål og filmede dem stramt til. (Den kondensering får yderskallen til at løsne sig og nem at fjerne.)
        Fjernede skallen og skar pebrene i små tern og kom dem i gryden, hvor sukker og citron + skal netop var kogt sammen.
        Kogte det sammen ved svag varme i ca en halv time.
        Stavblendede det lidt for at få det mere sammenhængende.

        Og hokus pokus – det smager bare godt ….. Velbekomme 🙂

        • Ostesnak 4. august 2014 at 22:32 - Reply

          Sejt, at du lige lavede sådan en pimiento-marmelade! Og tak for at dele opskriften, som jeg vil prøve, når mit nuværende glas er tomt. Kh Camilla

Skriv en kommentar