I weekenden holdt vi fødselsdagsbrunch for familien – og hos os er der naturligvis ingen brunch uden ost. Men denne gang blev rødkitostene ‘toptunede’ på forhånd…
Det er hurtigt og nemt at trylle en hel ost om til en flækket ost, der gemmer på en hemmelighed i sit indre.
RØDKITOST FYLDT MED ROSINER, HONNING OG ROSMARIN
Ingredienser:
4 spsk lyse rosiner*
15-20 g akaciehonning
1 kvist rosmarin, finthakket
1 rødkitost (eller camembert), 200-250 g
Rosmarin til pynt
Tilbehør: Brød
Rør rosinerne sammen med honningen og den finthakkede rosmarin. Flæk osten og læg rosinerne på bunden. Læg toppen over og pres forsigtigt sammen. Pak ind i film og læg på køl. Tag osten ud mindst en time før servering og anret med en kvist rosmarin på toppen. Læg en skarp kniv ved osten – og server med brød til, alene eller som del af et ostebord.
*Jeg er sikker på, at lyse rosiner vil gøre sig rigtig godt, men det kunne jeg ikke lige få.
Hej kan man godt fylde osten dagen før man skal bruge den?
Mvh. Michelle
Hej Michelle,
Ja, det kan du godt. Osten bliver dog en anelse mere blød pga. fyldet.
God fornøjelse!
Mange ostehilsner Camilla
Tak for hurtig svar
Hej Camilla.
Tak for din indsats.
Det er jo det der er problemet, min sædvanlige oste pusher er Lynhjem Helsingør efter at jeg blev pensioneret sidste år. Det er her man siger at Mycella kun eksporteres Selv om jeg nyder ost i diverse udgaver så kan jeg ikke lige se mig med 1,5 kg (ca. vægt for en hel Mycella) på en gang.
Men jeg prøver endnu engang og ser om de vil tage den hjem på bestilling via Lactalis.
Med venlig hilsen og tak for en inspirerende blok.
Jesper.
Ellers må du igang med at mobilisere nogle naboer til at dele osten med Håber det lykkes!
Hej Camilla.
Du og Lynhjem må meget undskylde, jeg har misforstået noget. Den Mycella som jeg “plejede” at købe hos Lynhjem er fra Sønderjylland og ikke som jeg troede fra Bornholm.
Så vi har talt forbi hinanden. Fandt jeg ud af da jeg lige skulle fylde lidt ost i indkøbskurven hos Lynhjem i Helsingør.
Ny efterlyser jeg den Sønderjyske udgave af denne blåskimmelost, som sikkert staves på en helt anden måde.
Med venlig hilsen.
Jesper.
Hej Jesper,
Den kender jeg til gengæld umiddelbart ikke. Men jeg er da nysgerrig og gør gerne et forsøg mere. Jeg vender tilbage, hvis jeg finder frem til den 🙂
Mange hilsener Camilla
Hej Jesper,
Jeg tror, at dit mysterium er løst. Mon ikke du tænker på Arlas Høgelund Sønderjyske? Ikke at forveksle med Arla Unika Høgelundgaard, som kommer samme sted fra.
Mange hilsner (og på snarligt gensyn til ostesmagning)
Camilla
Hej Camilla.
Det ser ud til, efter beskrivelsen på linket, at være den ost jeg efterlyser.
Så er spørgsmålet Hvor kan den købes inden for en overskuelig afstand fra Gilleleje?
Jeg glæder mig også til dit oste arrangement, kan man evt. købe nogle af de oste du “presser”; os til at smage ; – ))??
Lørdag skal jeg stille med nogle desert oste til ca. 10 personer. Eller skal jeg lige runde Lynhjem for at fylde lagrene op.
Med venlig hilsen.
Jesper
Hej. Ja det lyder dejligt, kan den evt. ikke piftes yderligere med et par dråber spiritus?
Jeg er løbet ind i et problem med osten Mycella fra Bornholms andesmejeri, min sædvanlige oste forhandler kan ikke skaffe den mere, han sige at hele produktionen går til export?
Er der nogen der kan anbefale et sted hvor de føre den endnu. (Helst det nordøstlige Sjælland) så vil jeg være meget taknemmelig da jeg synes at den er som en kvinde. Rund, blød (cremet) men med en smule kant.
Hej Jesper,
Jo, det kan den da. Men nok helst en farveløs af slagsen…
Mht Mycella vil jeg gerne undersøge det og vende tilbage til dig. Man skal jo ikke give slip på så godt et bekendtskab 🙂
Mange hilsner Camilla
Hej Jesper,
Hvis du fx tager til Lynhjem i Lyngby (eller Helsingør), så har de mulighed for at bestille Mycella hjem via Lactalis. Jeg håber, at det lykkes!
Mange hilsner Camilla
Mmmm! Dejlig overraskelse 🙂
Jo tak, og med din kreativitet, så finder du nemt på masser af andre spændende fyld-muligheder! 🙂