På et tidspunkt arbejde jeg sammen med Kit. Og som du kan læse i hendes historie nedenfor, så valgte hun i 2007 at åbne en oste- og delikatesseforretning. Jeg var – og er stadig –  imponeret både over det usædvanlige valg, men også over, hvor godt hun fylder sine sko ud, når hun skaber oplevelser for kunderne i og udenfor sin butik. Derfor spurgte jeg hende, om hun havde lyst til at fortælle lidt om sit liv som oste- og delikatessehandler. Hendes butik ligger i Vejle – og jeg anbefaler dig at lægge vejen forbi, når du er på de kanter. Osteriet har også en hjemmeside og er på facebook

Kit fra Osteriet

Efter i mange år at ha’ en drøm om at åbne min egen butik, fik jeg muligheden i 2007. Her hørte jeg, at der var en osteforretning i Vejle, der skulle lukke. På dette tidspunkt var jeg ansat som konsulent i oste-importfirmaet Delimo, og derfor var det naturligt, at jeg så muligheden med en osteforretning.

Jeg gik i gang med at søge efter et butiklokale med den rigtige placering, og fandt en butik, hvor ejeren var en ’nørd’ indenfor modelfly, toge, racerbiler og meget mere. Men han var nået en alder, hvor han ville stoppe, og da butikken lå lige ved siden af det helt nye butikscenter Bryggen, var det bare om at komme i gang. Ejeren af bygningen var med på at lave en totalombygning af lokalet, en helt ny facade og meget mere.

Osteriet i Vejle

Så jeg var stolt og glad, da vi åbnede den 8. oktober i 2007 med over 250 oste fra hele Europa.

I 2011 havde jeg den store ære at få overrakt medaljen ’Gare de Juré’, som uddeles til dem, der gør en ekstra indsats for at fremme kendskabet til ost. Den uddeles af Det internationale Ostelaug. Lauget består af såkaldte ’finneurs’ – ostespecialister fra hele verden.

Ostetallerken fra Osteriet

Og her 9 år efter elsker jeg stadig min butik. Min familie siger ofte i weekenden, eller når vi er på ferie: ‘NU gider vi ikke høre mere om den butik’. Jeg føler mig meget priviligeret over, at jeg går og glæder mig søndag aften til at komme i butikken og gøre den klar til næste uges udfordringer og ikke mindst at snakke med mine kunder.

Jeg er samtidig heldig. Jeg elsker at lave mad, og derfor har jeg mange andre ting i min butik til madlavning, og som man ikke kan købe andre steder. Så det er faktisk mere en oste- og delikatesseforretning. Jeg kan lide at være købmand, og jeg køber ofte partier af noget helt andet fx spansk porcelæn, fuglehuse, sjove skilte og meget andet. Det er med til at gøre butikken spændende, og kunderne finder næsten altid noget nyt, som ikke var der sidste gang.

Ostebord fra Osteriet

Desuden er vi med i masse aktiviteter og netværksgrupper i Vejle fx:

  • Mad- og boligmesser
  • Livsstilsmesser
  • Muslingeevent  – her står vi ude foran butikken og inviterer Vejle på smagning af muslinger. Vi har lavet et samarbejde med Vildsund Muslinger, en lokal vinmand og en kok. Så laver vi to forskellige anretninger med muslinger, som man kan smage på, og hvis man kan lide det, kan man købe en portion og et glas vin. Folk sidder og hygger sig på de borde og bænke, vi har sat op – det er bare en kæmpe succes. Sidste år stod folk i kø i 20 minutter for at få en smagsprøve.
  • Post Danmark Rundt-cykelløbet. En af løbets vigtigste afslutninger er bakken på den snart berømte Kiddesvej, og den ligger kun 500 m fra butikken. Hvert år står vi ude foran butikken med en udstilling af racercykler fra en lokal cykelforretning, vi griller pølser, har fadølsanlæg, og så serverer vi selvfølgelig tapas- og ostetallerkener med et glas vin til.

Ens medarbejdere er utroligt vigtige for at få butikken til at fungere – og for at jeg selv har ro i sjælen. Og heldigvis går mine tre deltidsansatte kvinder og en ung fyr på 17 alle vildt op i forretningen og dens produkter.

Jeg føler mig heldig ved at have en butik, som jeg elsker, et godt personale og ikke mindst et godt fast stampublikum.

Til afslutning vil jeg dog sige, at man ikke skal gøre det for pengenes skyld, for man bliver ikke millionær af at have en specialforretning – men det er til gengæld sjovt!

 

Tilføjet senere:
Læs også denne artikel fra Lokalavisen i Vejle, der har været på besøg i Kits butik.

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 9. februar 2016Categories: Gæsteblogger, OstefolkTags: , , , ,

5 Comments

  1. Jesper O. 10. februar 2016 at 23:03 - Reply

    Hej.
    Jeg ville aldrig åbne en osteforretning, jeg ville simpel hen ikke nænne at sælge noget ost. ;-)).
    Men det store flotte oste fad med et par skåle med tilbehør. Jeg skal lig sluge mundvandet.
    Kunne der komme nogle navne og evt. en smule oplysninger omkring disse oste og tilbehøret? Den “gule” ost med blåskimmel i midten ser meget spændende ud.
    Mvh. Jesper.

    • Ostesnak 11. februar 2016 at 08:38 - Reply

      Hej Jesper,
      🙂

      God pointe du har. Ostene på fadet er, hvis vi starter ‘kl. 6’ og kører med uret rundt:
      -Morbier, fransk ost med en askestribe i midten (jeg har blogget om osten her
      -Applewood, en engelsk røget cheddar drysset med paprika
      -Saint Albray, fransk rødkitost
      -Brie Maxim’s, fransk brie
      -Manchego, formentlig lagret i 12 måneder
      -Porter Cheese, cheddar som er blandet med porter – flot og anderledes
      -De gule tern kunne ligne en comté eller grottelagret gruyère

      Mange hilsner
      Camilla

      Tilbehøret vender jeg lige tilbage til, her skal jeg have Kit på banen 🙂

      • Ostesnak 11. februar 2016 at 21:21 - Reply

        Hej Jesper,
        Kit fortæller, at tilbehøret på billedet er græske oliven samt valnødder i rødvin, honning og rørsukker.
        Velbekomme!

        • Jesper O. 11. februar 2016 at 23:31 - Reply

          Hej Camilla.

          Kunne ikke lige se at disse oliven var græske, men valnødder i rødvin, honning og rørsukker! Hvor får man lige det? (udover i Vejle) Jeg mener her på “djævleøen”?

          • Ostesnak 12. februar 2016 at 06:18

            Det kunne jeg heller ikke lige se 🙂
            Prøv at tale med din ostehandler. Og ellers kan du lave dem selv. Giv rødvin og sukker et opkog, smag til med rørsukker. Kom nødderne i og lad det trække. Sådan ville jeg forsøge mig frem

Skriv en kommentar