En af de rigtig gode egenskaber ved ost er, at det nemt kan være fast food. Forstået på den måde, at man lynhurtigt kan trylle en lille anretning frem, hvis naboerne bliver hængende lidt længere eller man får uventede gæster.

Brie med granataeble

I søndags kom vores tidligere naboer til nabomad, en hyggelig tradition vi har holdt fast i gennem efterhånden en del år. Lige før de første trådte ind ad døren, fik jeg lyst til at lave en lille velkomsthapser. Ud af køleskabet kom brien (den skulle naturligvis have ligget og tempereret på køkkenbordet…). Nogle brødskiver røg en tur i ovnen, granatæblet blev splittet i atomer – og vupti var der tapas til velkomst.

Brie med granataeble

Brie-hapser med granatæblekerner

Nu gik det jo lidt med lyn og torden, så mængder osv nåede jeg slet ikke at tænke på. Men her er ingredienserne:

Granatæblekerner
Honning
Brødskiver, ristet i ovnen 5-7 minutter
Frisk rosmarin, finthakket
Balsamico glace

Rør granatæblekerner med lidt honning. Rist brødskiverne i ovnen, til de er sprøde. Køl lidt af. Læg skiver af brie på brødet, top med granatæblekerner og drys med rosmarin. Kom balsamico glace på. Enjoy!

Brie med granataebleNæsten som et kunstværk malet på et hvidt lærred…

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

2 Comments

  1. PIA ANDREASSEN 27. september 2018 at 21:10 - Reply

    Det ser meget lækkert ud Camilla – det må prøves.

    • Ostesnak 27. september 2018 at 21:43 - Reply

      Tak, Pia. Håber du vil synes om det

Skriv en kommentar