At tage på mejeribesøg kræver ofte en god køretur. Køerne bor jo (næsten*) aldrig centralt i en storby, så man må bevæge sig hen, hvor dyrene er. Og den lange vej ud til Hitra Gårdsmat må blive én af de smukkeste, jeg har til dato har oplevet.

En frostklar oktobermorgen efter OsteVM i Trondheim i 2023, havde jeg en aftale med Mona på Hitra Gårdsmat. Vi er i det sydlige Trøndelag, midt i Norge. Først kører man over øen Hitra. Via en smal bro krydser man over til den lille ø Helgebostadøya. Broen kom først til i 1983, indtil da måtte man sejle til øen.

*i Rotterdam bor køer faktisk på en platform i havnen, og i Paris kører man mælken ind til de urbane og centralt beliggende mejerier.

Flere køer end mennesker

På den lille ø Helgebostadøya er befolkningstallet 20 mennesker og 30 malkekøer.

Det siges, at efter pesten i 1300-tallet så man på Hitra kun røg fra to skorstene, hvoraf den ene stod på øen Helgebostadøya.

Fra kontorsko til gummistøvler

Mona tager imod os denne flotte efterårsmorgen. Det er ikke til at se, at hun for nogle år siden tilbragte alle sine dage på et kontor, fordybet i regnskaber. Hun havde dengang aldrig i sit liv rørt ved en ko. Nu er tallene byttet ud med køer, og de fine sko med gummistøvler.

Men livet er heldigvis fuldt af uforudsigeligheder, og i dag driver Mona gården og mejeriet med sin mand Lars.

De tidligere ejere grundlagde stedet tilbage i 1980’erne. Mona fik et halvt års oplæring på to forskellige årstider, og sammen med to ansatte, der valgte at fortsætte, hoppede hun ud i en tilværelse som ostemager i det ydre Norge.

‘Det bedste af alt’

Ifølge Mona handler det om at gå efter ’det bedste af alt’, og med alt mener hun både dyr, mælk og ost.

En glad ko giver god mælk

Køerne, som er af racerne jersey og norsk rød malkeko, har et godt liv. De bestemmer fx selv, om de vil være ude eller inde (kun på isglatte dage bliver staldet lukket). Denne solrige oktoberdag er stalden nærmest tom. Køerne bestemmer også, hvornår de vil have børstet ryggen på den store massage-børste, og hvor meget menneskelig kontakt, de vil have.

Når de græsser ude omkring i den frodige natur, bestemmer de selv, hvad de vil spise. Der er altid rigeligt at spise, og årets gang sætter sine tydelige spor i mælken. Der er stor forskel på sommermælk og vintermælk, fx smager de bløde oste af meget mere om sommeren.

Fra maj til september bliver kalvene udstyret med GPS og får lov til at færdes over hele øen. Færiste forhindrer dem i at tage vejen over broen væk fra øen.

Prisvindende oste

På mejeriet laver de otte forskellige oste af upasteuriseret økologisk mælk, og har vundet adskillige priser og udmærkelser for deres gode smag og kvalitet.

De fleste oste i sortimentet er faste oste (inspireret af gouda og gruyère), udover et par hvidskimmel og en enkelt blåskimmelost.

Dagen begynder tidligt

Køerne skal malkes to gange om dagen, og første malkning er fra 5.15 til ca. 7. Der er ikke noget at sige til, at kl. 21 slukkes lyset, og dagen slutter.

Mælken pumpes over i mejeriet, og så begynder osteprocessen. Da vi kom på besøg, blev kongeosten lavet. En ost på 10-12 kg, og som lagrer i mindst i år. Osten er lavet med animalsk osteløbe og med inspiration fra den schweiziske gruyère.

I ostegrottens dyb

Under mejeriet fører en trappe ned. Her ligger ostekælderen, som de forrige ejere byggede efter forbillede fra en fransk ostegrotte. Her er temperaturen 12 grader året rundt. Perfekt til at modne oste i, og det kan smages i de vellagrede oste, som serveres på udvalgte restauranter i Norge og ikke mindst i Meny-butikker.