Da jeg var i Californien opdagede jeg, at jeg manglede noget helt essentielt i min samling af “nødvendige ting, der har med ost at gøre”. Jeg havde bare aldrig lagt mærke til det før det øjeblik, hvor jeg stod i en særdeles velassorteret butik på det lille mejeri Marin French Cheese Company. Her havde de et stort udvalg af små keramikskåle med låg, såkaldte “brie bakers” – lige til at bage en lille brie eller en camembert i. Et helt klart “must-have”.

Brie baker

Idéen er simpel: Placer osten i skålen, rids osten i skorpen og læg topping på. Sæt osten i ovnen i 15-20 minutter (uden låg). Læg låget på bagefter for at holde osten varm.

Du kan naturligvis lave din topping selv – eller man kunne vælge en af mange færdigblandinger:

Toppings til bagt brie

Jeg købte et par stykker for at prøve – her er det blåbær-vanilje-varianten. Det blev til en rigtig sød oplevelse – jeg brugte en camembert, som på denne måde blev til en helt dessert.

Bagt camembert med blåbær og vanilje

Du kan også lave din egen topping – her er mit bud (som dog ikke er efterprøvet endnu):

Rør et godt drys vanilje ud i 2 spsk appelsinjuice og lad en håndfuld blåbær trække lidt i det. Læg osten i et lille fad (hvis du ikke har en “bag-en-brie-i-keramik-skål” ) og rids den i skorpen. Hæld toppingen over og bag osten ved 180 grader i 15-20 minutter. Spis med lidt brød til.

Bagt camembert med blåbær og vanilje

En fin måde at lave en lidt anderledes osteret på – uanset om du har en rigtig “brie baker” (som jeg!) eller ej 🙂

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

One Comment

  1. […] er nogle af de opskrifter med hvidskimmeloste, som også ligger på bloggen: Camembert bagt med blåbær (se billedet herover) Indbagt brie med pære og tørret frugt Brie bagt med skinke Hurtig hapser […]

Skriv en kommentar