Sommerferie på sæteren

Regnen trommer på bliktaget, og uden for hænger mørke skyer lavt. Vi befinder os på Gurostølen, på den anden side af bjerget Hallingskarvet i forhold til Prestholt Sæter, og med 150 nedbørsdage om året, er vi på den vådeste plet i Hol Kommune, hvor nedbøren falder som sne om vinteren. Men inde i det lille mejeri er der lunt og stille, og den sødlige mælkeduft afslører, at her bliver lavet ost.

Rakel og Jarle arbejder koncentreret hver for sig. Han øser ostekorn og valle fra kobberkaret op i et osteklæde, og hun presser vallen ud af ostemassen. I dag er de traditionelle norske oste surystil og pultost på programmet.

Det virker måske utroligt, men for Rakel og Jarle er denne hverdag deres ’sommerferie’. De er flyttet op til sæteren i sommermånederne med deres store børn og halvdelen af koflokken, der tæller 35 køer. Familien er i gang allerede fra 6-7-tiden om morgenen, og runder tit aftenen af med et slag kort. Her er nemlig ikke TV, og det gør noget godt for samværet.

I 2002 overtog parret en gård efter Jarles onkel. I begyndelsen blev al mælk fra deres få køer afhentet af Tine. Efter nogle år begyndte parret at overveje, hvordan de endnu bedre kunne udnytte gårdens ressourcer.

Ét mål stod hele tiden klart: Gården skulle beskæftige en af dem på fuld tid, mens den anden skulle have job udenfor.

I hjørnet på det lille sætermejeri står et flot gammelt kobberkar. Det stammer fra Jarles oldemor, som kogte myseost i det. Men det er også den eneste ostearv, som parret havde med sig. De har derfor været på ostekurser i Norge og i udlandet, haft glæde af en ’mentor’, og helt generelt suget viden til sig alle steder fra, både fra gamle bøger og rejser i Frankrig og Schweiz. Og endelig har de prøvet sig frem på køkkenbordet, før Rueslåtten Ysteri stod klar i sommeren 2012. De første oste blev solgt på Bondens Marked.

Og hvordan er det gået med beskæftigelsesmålet? Ja, det er ikke bare indfriet, men mere til: De er i dag 4-5 ansatte, inkl. Jarle og Rakel.

Da parret senere købte endnu en lille gård fulgte den 400 år gamle sæter, Gurostølen, med. Familiens 35 køer er om sommeren fordelt på Gurostølen og den anden lille gård, og mens de hygger sig med at lave norske traditionelle oste på Gurostølen, bliver resten af mælken kørt ned til Rueslåtten Mejeri, hvor en ansat holder osteproduktionen i gang.

Gammelost er en porøs ost lavet af skummetmælk. Den modner i en kold kælder i tre måneder, og kan blive en ganske heftig sag. Her er den podet med en blåskimmelkultur, der netop er begyndt at vokse.

Surystil er en gammel sæterost. Består af proteinrige små faste ostekorn.

Surystil og rømme har gennem tiderne været et godt sætermåltid: Protein og fedt – og helt i top med et drys sukker.

Pultost er ostekorn, der ligger i ca. fire dage i baljer med film om. Kornene æltes jævnligt, og i processen udvikler de varme, som en slags kompostering. Når ostekornene er gennemsigtige, er pultosten klar.

Hvis man koger pultost op med mælk og fløde, bliver det til trøgost. Det er nærmest en lidt fast smelteost, og her er den smagssat med kommen. Spises med sprødt fladbrød.

Nede på Rueslåtten Mejeri laver de i dag seks forskellige oste. Udover at bruge komælk fra egne køer, køber de også lidt gedemælk fra en nabo, og de laver derfor både oste af komælk, gedemælk og af blandet mælk. Flere af dem har vundet priser for deres gode smag og kvalitet.

To gange i døgnet bliver køerne malket. De finder selv vej ud, og de finder selv vej hjem.

Som regel.

For lige nu går en lille kalv med flokken, og det hænder, at den ind i mellem bliver træt og lægger sig ned. Men som regel går det fint.

Vi ser ikke skyggen af en ko, mens vi besøger sæteren. Men på vej ned bagefter, er der pludselig trafikprop. Hele flokken af køer står midt på grusvejen, og i deres midte går den lille kalv trygt. Lidt efter spankulerer de over vejen og videre ind i krattet.

Flokken er en blanding af racer (den gamle lokale race norsk rød, jersey og brown swiss). Jarle fortæller, at de i forhold til klimaeffektivitet har lagt vægt på at finde nogle koracer, der var gode til at omsætte relativt lidt græs og foder til relativt meget fedt og protein.

De færdige oste tager både smag af den pågældende mælk, men også af faktorer som, at de fx anvender deres egen mælkesyrekultur, og at nogle af ostene lagrer i en gammel fjeldtunnel.

Om sommeren kan du købe gårdostene på Gurostølens gårdudsalg:
Raggsteindalsvegen 50
3577 Hovet, Norge

Og hele året finder du ostene hos Hol Ysteri/Ostebygda eller på disse lokationer.