Sådan udfylder du siderne
Lad os tage det punkt for punkt.

#1 Fakta om osten
Før du overhovedet smager på osten, skriver du de fakta ned, som du kender.
Navn kan være både brand, producent eller blot ostens navn, dvs. det kan både være Sct. Clemens Danablu (Bornholms Andelsmejeri) eller blot danablu, hvis du ikke har andet.
Ostetype er fx blåskimmelost (eller de andre segmenter, vi gennemgår i osteskolen).
Lagring er mest relevant, når osten er en fast gul lagret ost. Kender du ikke lagringen, skriver du ikke noget her.
Mælk kan være fra ko, får, ged eller bøffel (oftest), er der tale om et mix, sætter du flere krydser. Og ved du, om mælken er pasteuriseret, termiseret (skånsomt varmebehandlet) eller upasteuriseret (råmælksost), sætter du også kryds her.
Region/land hvis du ved, hvor osten kommer fra.
Og til sidst skriver du datoen for, hvornår du købte osten eller smagte den. Du kan også notere, hvor du købte eller smagte den.
#2 Kig på osten
Så kigger du på osten (og trykker lidt på den) og beskriver, hvad du ser og mærker. Kig på skorpen (er der skorpe?, er der skimmel?, hvilken farve?), kig på det indre (er der huller? skimmel? farve?) og hvordan føles konsistensen?
#3 Duft til osten
Hvilke tanker og indtryk kommer først til dig? Brug evt. ostehjulet (som du finder herunder til at finde nogle ord, du kan læne dig op ad).
Vurdér også intensiteten i duften. Hvor på skalaen mellem lav intensitet og høj intensitet ligger duften?
#4 Smag på osten
Først nu kommer osten ind i munden 🙂
Læg mærke til, hvad der sker, når osten rammer tungen, og du tygger for første gang. Hvad smager du? Koncentrer dig i første omgang om grundsmagene (syrlig, sød, salt, bitter, umami). Notér det på skalaerne.
Læg også mærke til, hvordan osten føles i munden. Det kalder vi mundfølelse eller mundfornemmelse. Det kan du evt. notere ved siden af skalaerne eller under noter på højre side.
#5 Smag igen
Læg mærke til, hvad der sker, når du har tygget nogle gange. Du kan nemlig opleve, at der kommer flere smagsnoter frem, og dem kalder vi for de mere komplekse smagsnoter. Det vil oftest være indenfor mejeri, skovbund, sød/nød eller mere animalsk. Brug igen ostehjulet til at hjælpe med at finde de rette ord for den smag, du møder.
Over tid udvikler ost knasende proteinkrystaller, og har din ost krystaller, sætter du kryds ved krystaller.
Chr. Hansen, der arbejder med kulturer og enzymer til bl.a. osteproduktion, har udviklet denne visuelle guide over smagsretninger. For mig giver den rigtig god mening, og jeg er glad for at have fået lov til at dele den med jer.
I de fire billeder til venstre finder vi smagen af de oste, hvor alle kan være med: Renhed, cremet fløde, smør og friskhed. De næste fire beskriver oste med lidt mere karakter: Frugt, nødder, umami (savory/boullion) og ristede noter. De fire billeder til højre beskriver mere intense smage: Stald, svovl, pikant og skovbund.
Brug billederne som hjælp til at sætte ord på, hvad du smager. Når du fx ser billedet af ristet brød, kan du måske sætte ord på den ristede smagsnote, som du smager.

Vurdér til sidst styrken på osten fra mild til stærk.
#6 God til…
Måske smager du osten sammen med noget andet (tilbehør, drikkevarer), og hvis det er et himmerigsmatch, kan du notere det. Men notér også, hvis det IKKE passer sammen – eller hvis du har en idé om, hvad osten ville være rigtig god sammen med.
#7 Samlet vurdering
Indtil videre har dine vurderinger været objektive. Fx om osten smager salt? Om den er cremet? Har den krystaller?
Men her til sidst vurderer du ud fra, om du kan li’ det. Hvor mange stjerner giver du osten? Vil du købe den igen? Og endelig er der plads til skrive alt det ned, som du gerne vil huske til en anden god gang.
Jeg håber, at det giver god mening! Og at det vil hjælpe dig til at smage endnu flere nuancer i osten. Skriv hvis du har spørgsmål.
God fornøjelse!!!
