Smag er i fokus på den kommende og lidt anderledes ostesmagning. På mejeriet tager mejeristerne et hav af beslutninger – lige fra typen af mælk, hvordan den behandles og i det hele taget, hvordan processen skal være. Hver eneste beslutning påvirker den færdige ost.
Når osten senere havner hos dig og mig, træffer vi også beslutninger, når vi anretter, serverer, anvender osten. Hver af disse beslutninger påvirker også ostens smag.
Nogle af alle disse mange beslutninger skal vi sammen smage på, når vi pår opdagelse gennem ca. 12 oste, tilbehør og vin. Som noget helt særligt, har Syltedronningen ganske ekstraordinært fremstillet tilbehør kun til os denne aften!
Dette er en sjov og anderledes ostesmagning, og den foregår omkring mit spisebord.
I prisen er inkluderet smagning af ca. 12 oste, serveret med tilbehør, brød og to glas vin.
Når du er tilmeldt, får du en mail med adressen.


