Indlæser Begivenheder

Den første fredag i marts 2024 fejrer vi for første gang Ostens Dag. Denne mærkedag vil hylde osten og opfordre alle osteelskere i Danmark til at mødes omkring lidt god ost. Initiativtager bag Ostens Dag er Camilla Bojsen-Møller (www.ostesnak.dk), som flere gange har afholdt fornøjelige osteaftener i godt selskab med Ole fra Emilie Vin i Country Market i Fredensborg.

Vi følger op på Ostens Dag med endnu en oste- og vinaften, hvor Camilla og Ole vil tage os på en spændende rejse rundt i alle kroge af osteuniverset. Fra danske til udenlandske oste, fra milde til karakterfulde, fra gårdmejerier til de større mejerier. Ostene vil blive serveret med nøje udvalgte vine.
Invitér ægtefællen/kæresten/naboen/vennerne osv. og kom og nyd en fornøjelig aften, mens du smager på ost og vin og får konkrete tips til, hvordan du sætter vin til ost.
Arrangementet indeholder en smagning af min. 10 oste og 8 vine, samt tilbehør.

Tilmelding

Prisen for arrangementet er 450 kr, som kan indbetales via mobilpay på 753377 med tekst “ostogvin marts” eller købes inden 5. marts i Country Market i Fredensborg.

Go to Top