Syd for Torino ligger den lille by Bra. En gammel by med ca. 30.000 indbyggere. Den ligger i regionen Piemonte, som betyder foden af bjerget – og det giver mening, når man næsten alle steder fra ser Alperne løbe i horisonten.

Hvert andet år bliver Bra invaderet af osteglade folk fra hele verdenen. For når ostefestivallen CHEESE åbner dørene er der kun én ting på dagsordenen: Ost. Ost i alle afskygninger og former. Ost i tale og ost i rigelige smagsprøver.

CHEESE 2017

Tidligere på ugen kom jeg hjem fra CHEESE, hvor jeg gennem nogle dage var vidne til denne gigantiske folkefest. Trafikken blev spærret af, så folk kunne promenere (eller mase sig frem) fra telt til telt, hvor udstillere fra hele verden stod og gav smagsprøver på deres oste. Workshops og foredrag fandt sted løbende gennem de fire dage på pladser, i skoler og i byens teater.

Jeg har samlet nogle af mine billeder i en kort video for at give jer lidt stemning fra festivallen. Jeg dykker ned i historien bag nogle af ostene i et senere blogindlæg.

 

Slow Food begyndte i Bra

Slow Food er et netværk. Og en verdensomspændende bevægelse. Slow Food blev grundlagt i Bra for 20 år siden som en modpol til fast food, da den første McDonalds gjorde sit indtog på Piazza Espagna i Rom. Der findes lokale Slow Food-netværk i 160 lande i dag, og hvert andet år står Slow Food Italy bag den store ostefestival i Bra.

 

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 24. september 2017Categories: Ostehistorier, RåmælksostTags: , ,

Skriv en kommentar