Jeg har nævnt projektet Ost & ko tidligere, hvis formål er at fremme danskernes ostekultur. Det gør de på forskellige måder, blandt andet ved konkurrencer for madbloggere. Det har jeg naturligvis deltaget i, og det har skærpet kreativiteten hos mig (og sikkert også hos de andre madbloggere), ligesom de mange opskrifter med ost er blevet omtalt på de forskellige blogs.

Ost og ko

Indtil nu har der været to omgange med i alt fire temaer, og der er kommet nogle ret interessante og kreative retter frem, som du kan se i alle indlæggene, der er samlet her. De viser virkelig, hvor nemt og lækkert man kan lave en ret med ost – men også hvor sofistikeret og delikat man kan vælge at gøre det.

To af mine bidrag er blevet præmieret som ‘udvalgt’ opskrift:

Broccolitærte med ost

Under temaet ‘Ost – et grundstof’ lavede jeg en tærte med ost i dejen (og naturligvis ost ovenpå). “Tærten er et meget klassisk valg og her er velsmagen i højsædet. Osten kommer til sin ret både som krydderi (umami) til tærtedejen og de to oste danner en fin baggrund for den lidt bitre broccoli.”

Sådan sagde Ost & kos dommerpanel, der består af Kenneth Hansen, køkkenchef på Svinkløv Badehotel, Winnie Pauli, seniorkonsulent ved Landbrug & Fødevarer, og Sanne Muncken, gennem flere end 25 år ansat i Karolines Køkken bl.a. som kreativ leder.

Nytårsaftens ost

Under temaet ‘Ost – på dit nytårsbord’ valgte jeg at lave små osteanretninger med forskellige oste og tilbehør. Og til det sagde dommerne: “En virkelig nem servering med fine præsentationer af og god variation over ostetyper og oprindelse. Ostene spiller hovedrollen med velvalgt tilbehør, der gør at serveringen kan passes ind hele nytårsaften, som snack til velkomstdrink, efterret eller natmad.”

Du kan se alle de udvalgte opskrifter her.

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

Skriv en kommentar