Vinterferien i de norske fjelde er vel overstået. Frisk luft, timers slid på langrendsløjperne, susen ned ad slalombakkerne og masser af sne. Jeg holder meget af Norge, men der er en ting, som jeg ikke helt forstår. Det er myseosten – eller brunosten, som den også kaldes. Den er jo om noget en national norsk stolthed med lange traditioner bag. Jeg håber, at nogle af jer læsere måske kan forklare mig meningen med myseosten…

Myseost og ostehøvl

Valle giver karamelsmag

Myseost er et restprodukt fra ostefremstillingen, ligesom ricotta. Når ostekornene har samlet sig til en ost, er der en del valle tilovers. Vallen (myse på norsk) koges ind eller dampes, før man tilsætter mælk og fløde fra ko og/eller ged. Herefter fortsætter man med at koncentrere blandingen, mens vandet fordamper endnu mere. Vallen indeholder en del mælkesukker, og det er dét, der giver den karamelliserede smag og den brune farve.

Og det er måske også her mit forståelsesproblem ligger, for osten smager jo ikke af ost. Havde den heddet karamelpålæg eller noget lignende, så var det jo en ganske anden sag 🙂

Er der noget, som i Norge går godt i spænd, så er det varme vafler med skiver af myseost. Som her, hvor osten indgår på lige fod med marmelade:

Vafler og myseost

Man kan altid lure et lands fødevarevaner ved at gå en tur i det lokale supermarked. Vi var i Rema 1000, der på trods af sin relativt beskedne størrelse havde et rigt udvalg af myseoste:

Myseost i butik

Meget norsk trods faldende forbrug

Ifølge melk.no spiser hver nordmand i gennemsnit 17,6 kg ost. Forbruget af myseost er faldende og udgjorde i 2012 1,85 kg pr. nordmand.

Men myse er stadig meget norsk, og noget af det, der gør nordmænd til nordmænd.

Hvad mener du om myseost? Hvad er meningen? Og hvordan/hvornår spiser du myseost?

Myseost i det søde og salte køkken

Myseost er en fortrinlig ingrediens og smagsgiver i både det søde og det salte køkken.

Prøv fx disse opskrifter:

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 18. februar 2014Categories: Ostehistorier, OstetyperTags: , , , ,

Skriv en kommentar