Vinterferien i de norske fjelde er vel overstået. Frisk luft, timers slid på langrendsløjperne, susen ned ad slalombakkerne og masser af sne. Jeg holder meget af Norge, men der er en ting, som jeg ikke helt forstår. Det er myseosten – eller brunosten, som den også kaldes. Den er jo om noget en national norsk stolthed med lange traditioner bag. Jeg håber, at nogle af jer læsere måske kan forklare mig meningen med myseosten…
Valle giver karamelsmag
Myseost er et restprodukt fra ostefremstillingen, ligesom ricotta. Når ostekornene har samlet sig til en ost, er der en del valle tilovers. Vallen (myse på norsk) koges ind eller dampes, før man tilsætter mælk og fløde fra ko og/eller ged. Herefter fortsætter man med at koncentrere blandingen, mens vandet fordamper endnu mere. Vallen indeholder en del mælkesukker, og det er dét, der giver den karamelliserede smag og den brune farve.
Og det er måske også her mit forståelsesproblem ligger, for osten smager jo ikke af ost. Havde den heddet karamelpålæg eller noget lignende, så var det jo en ganske anden sag 🙂
Er der noget, som i Norge går godt i spænd, så er det varme vafler med skiver af myseost. Som her, hvor osten indgår på lige fod med marmelade:
Man kan altid lure et lands fødevarevaner ved at gå en tur i det lokale supermarked. Vi var i Rema 1000, der på trods af sin relativt beskedne størrelse havde et rigt udvalg af myseoste:
Meget norsk trods faldende forbrug
Ifølge melk.no spiser hver nordmand i gennemsnit 17,6 kg ost. Forbruget af myseost er faldende og udgjorde i 2012 1,85 kg pr. nordmand.
Men myse er stadig meget norsk, og noget af det, der gør nordmænd til nordmænd.
Hvad mener du om myseost? Hvad er meningen? Og hvordan/hvornår spiser du myseost?
Myseost i det søde og salte køkken
Myseost er en fortrinlig ingrediens og smagsgiver i både det søde og det salte køkken.
Prøv fx disse opskrifter:
Interessant, at du ikke har problemer med holdbarhed.
Osten holder selvfølgelig længst, når den ikke har været lukket op. Men derefter… uha!
Jeg vasker hænderne først, sørger derefter så vidt muligt for ikke at røre den direkte med fingrene… pakker den i en plastikpose (eller ofte i en lukket beholder). Og alligevel er den ofte begyndende… eller helt grøn, når der åbnes igen – selvfølgelig relateret til hvor lang tid, der er gået!
Den kan endda også begynde at mugne inden ibrugtagning der, hvor emballagen er foldet ved enderne.
Men hvis den ikke pakkes i lukket emballage… tørrer den ud!
Jeg ved ikke, hvad problemet er. Fugt? Mon man kan lægge et eller andet i opbevaringsæsken, som hæmmer udviklingen af mugsporer?
Hej Lise,
Jeg ved kun, at jeg opbevarede min i det papir, som osten kom i. Og ja, den blev lidt tør i kanterne, men det skar jeg fra. Resten var fint. Kondens er under alle omstændigheder ikke godt for en ost, så måske skulle du prøve at holde posen lidt åben, så fugten kan komme ud?
Mange håbefulde ostehilsner
Camilla
Interessant snak!
Myseost er bedst på rugbrød, synes jeg!
Jeg har selv prøvet at lave det og syntes det var let! Det blev ligesom jeg husker ‘min barndoms myseost’!
Det lyder meget mere svært, når man læser om, hvordan processen skal være.
Det var en hel åbenbaring for mig første gang, jeg fik lov at smage det! Jeg har været omkring 6 år, tror jeg. (Det er nu mere end 55 år siden.)
Men HVORFOR mugner myseost så hurtigt? Det holder i meget kortere tid end traditionel ost!
Det er det, som afholder mig fra at købe det så ofte…
Hej Lise,
Hvor er det sjovt, hvordan barndomsminder kan kickstartes med fx en smag (eller en duft eller et stykke musik).
I forhold til holdbarhed, er min erfaring med myseost lige omvendt. Jeg har haft myseost i køleskabet i umindelige tider, og der sker intet med osten. Det kommer selvfølgelig an på kontaminering eller fugt under plastikemballagen, men min lå bare i sit originale papir.
I øvrigt kan du også bruge myseost i madlavning (og så ligger osten ikke så længe i køleskabet). Jeg har selv blogget om to retter med myseost i hhv. det salte og søde køkken.
Mange glade ostehilsner
Camilla
[…] brunosten noget at bidrage med […]
[…] har aldrig rigtigt forstået meningen med myseost, men det skulle ændre sig, da osten indgik i en smagning sammen med lokalt producerede ciders. Gro […]
[…] har personligt et lidt anstrengt forhold til myseost (nok meget lig hvordan udlændinge ser på vores kraftigt duftende danbo), men lige her på […]
Hei. Det var veldig interessant å lese om dine erfaringer med brunosten. Jeg er norsk, men kom til å søke på ordet “myseost” etter at jeg så det gikk an å få tak i brunost også i Danmark og Sverige. Jeg trodde først at produksjon av myseost også var vanlig i Danmark, men ut fra det jeg leser her stemmer kanskje ikke det?
Selv har jeg vært vant med brunost hele livet, men fram til jeg ble voksen kjente jeg stort sett bare til fløtemysost, som bare er laget av kumelk og -fløte. Det var først da jeg prøvde Gudbrandsdalsosten, som er en blanding av ku- og geitemelk, at jeg virkelig ble glad i brunosten. Geitemelka gjør osten litt mer syrlig i smaken, som jeg synes balanserer søtsmaken veldig godt.
Hej Gunn,
Hvor er det sjovt at læse om dine erfaringer med brunosten. Nej, der er ingen produktion af den her i Danmark.
Jeg er blevet gladere og gladere for at smage osten, når jeg støder på den – men allerhelst, når der er gedemælk i. For du har ret, det giver noget kant til osten.
Mange glade ostehilsner
Camilla
Jeg har også spist brunost lige siden jeg blev voksen . Lærte den også at kende på en skiferie i Norge og har aldrig sluppet den siden.
Den er fast i mit køleskab og hører til basiskøkkenet, selvom min kone aldrig rører den.
Det er en fantastisk spise som er perfekt som mellemmad eller snack.
I de seneste par år er jeg også blevet forelsket i den særlige jule version – Julebrunost med kardemomme.
Den kan desværre ikke købes i Danmark , men jeg har indkøbt den i store mængder i Norge og lagt dem i fryseren.
Corona har desværre tømt mit lager så jeg håber at der bliver en chance i november/december til at tage en tur til Norge og får fyldt lageret.
Den blå Gedeost kan i Danmark købes i Pipe Mølle Vin & Ost – https://www.pibemoelle.dk/
Hej Kim,
Tak for din fortælling om den forunderlige myseost. Juleversionen kender jeg ikke, men den skal jeg da kigge efter ved lejlighed.
Mange ostehilsner
Camilla
Vi har spist myseost siden vi var unge og lærte det at kende på ski i Norge. Vores 3 børn er vokset op med det. De er nu voksne, men har lært deres børn at spise det og vi elsker smagen. Bruges på al slags brød og som slik til den søde tand, hvis den pludselig opstår. Vores børns kammerater fra skolen nævner stadig af og til de mærkelige madpakker, vi gav børnene med med myseost i, som de ikke forstod en dyt af og syntes smagte mærkeligt. Måske skal man introduceres som barn for at gå fuldt ind i kærligheden til dette stykke ost. Men alle 3 generationer spiser det løbende. Den runde brune ost fra Norge har vi dog ikke fundet i Danmark, men det vil være skønt, om Brugsen pludselig havde den.
Hej Anette,
Der er ingen tvivl om, at hvis man får myseost fra barnsben af, så hænger det ved.
Jeg har heller ikke fundet ekte geitost (den runde myseost) i Danmark endnu, og den kan jeg faktisk godt li’ – endnu en god grund til at rejse til Norge (når det igen kan lade sig gøre).
Tak for din perspektivering af myseosten hos jer.
Mange glade ostehilsner
Camilla
Her spiser vi det på rugbrød sammen avocado, remulade, syltede rødløg, ristede løg, tomat, agurk og om man vil en skive kød pålæg af en hvilken som helst art, men kan bestemt udelades, hvis man ikke er til kød. Så er drys salt og peber. Det smager afsindigt godt.
Hej Eva,
Tak for beskrivelsen. Hvordan er I kommet frem til den eksotiske sammensætning?
Mange ostehilsner Camilla
[…] har haft det lidt ambivalent med myseost, hvilket jeg bloggede om i 2014, men jeg må også indrømme, at jo mere, jeg smager forskellige myseoste (også den traditionelle […]
Hej Jette,
Tak for at dele dit syn på myseosten, som selvfølgelig kan noget og som rummer en bredde i smag og anvendelse.
Mange hilsner Camilla
Hej osteelskere. Ja, jeg har smagt møsbrømlefse. ..tror at man kan klare samtlige fjeldvandringer oven på denne gode sag (tung men velsmagende ret). Desværre bliver det ikke så meget myseost længere, på grund af en forandring i kosten til mindre sukker. men en genial opfindelse. Duer til alt og er god til madpakke og til tur:-) Kan sagtens se det brugt i alt fra sovse til desserter. Jeg er også glad for gedeost. Den eneste ost, jeg ikke rigtig har fået smagt så meget af, er varianten til “gamle ole” i Danmark -original brunost.
Myseost smager pragtfuldt på hjemmebagt rugbrød og med bananskiver på!
Det lyder nu lidt sjovt. Men ‘karamel’ og banan klinger fint hos mig
Jeg har spist myseost hele mit liv og jeg kan leve af det som det eneste pållæg i uger hvis det skal være. Myseosten er rig på umami. Den består af en perfekt kombination af salt, sødme og den lidt skarpe smag=umami. Det har altid undret mig at jeg aldrig er blevet træt af den. Den går godt på både boller, rugbrød, knækbrød og skorper. Et godt, tykt lag smør under er at foretrække. Osten bliver hurtig blød og smager bedst lige fra køl. Ligger den ude for længe bliver den blød og melet. Jeg er 29 år og har fået det fra jeg var helt lille. Jeg vil tro at mit forbrug har svinget mellem 3-10 kg/år. Så en 100 kg er det da nok blevet til, hvis ikke 200 kg måske. 🙂 Jeg har stort set altid oplevet at andre var vilde med det når de har smagt på den.
Jeg betragter mig selv som Danmarks ukronede Myseost ekspert! 😉
Vh Jonas
Hej Jonas,
Det er jo en ære, når bloggen får besøg af ‘Danmarks ukronede Myseostekspert’!!! 🙂
Jeg tror ikke, at der er nogen anden ost, der på den måde skiller vandene som myseosten: Enten ÆÆÆÆÆLSKER man den – eller også gør man ikke.
Tak for dit bidrag. Tror snart jeg må kigge på den ost igen 🙂
Har du prøvet at bruge den i madlavning eller desserter?
Mange hilsner Camilla
Kan man købe myseost i DK nogen steder?
Hej Yasin,
Du kan købe myseost i de større supermarkeder og hos nemlig.com. Mon ikke også din ostehandler har en myseost?
Mange ostehilsner Camilla
Interessant snak det her; her er en nordmand som altid har brunost i køleskabet.
Som flere har påpeget, er brunost/myseost ikke rigtig ost. Sukkeret i vallen giver smag og farve og den tilsatte mælk og fløde giver (udover smag) fylde. Når processen afbrydes tidligere, kan produktet ikke stivne, og resultatet bliver i stedet det tidligere omtalte produkt Prim. Og netop Prim skulle være det alle smagte først – inden de bliver introduceret for den “koagulerede” version af Prim; Brunosten. Således associeres det ikke til ‘ost’, og dermed er tilgangen til smagsoplevelsen en helt anden. Det ser ud som og dufter af karamel, og konsistensen er ‘smørbart pålæg’ som det også er. Når jeg præsenterer en ny for brunost, plejer jeg at sige at vedkommende skal betragte det som et karamelpålæg.
Det lykkes ikke hver gang…
Det som derimod lykkes hver gang, er brunost i brune sovse. Alle endestykker af Brunosten bliver taget vare på, og bruges som smagsforstærkere i næsten alle mine brune sovse, det giver det søde, og det der (for den der smager) ubestemmelige, og gør at jeg kan slippe med brug af mindre fløde. Hvis jeg ikke har et endestykke; En til to tykke skiver i sovsen…mmmm, tro mig, det er værd et forsøg!
Hej Robert,
Tak for din kommentar og uddybende forklaring. Jeg kan sagtens følge dig i din præsentation af osten til dem, der ikke kender den. Og jeg kunne også godt tænke mig at smage lidt af osten i en sauce – jeg må vist gøre et forsøg mere…
I øvrigt har jeg hørt om den runde brunost, som kun fås i Norge (?) – og som efter sigende skulle være en helt anden oplevelse igen. Så jo, helt færdig med at forstå myseosten er jeg jo nok ikke 🙂
Mange hilsner Camilla
Her er en nordmann som nesten aldri spiser brunost. Jeg syns ikke det er så veldig godt, det er ikke spesielt sunt (stort sett bare sukker) og den kan ikke brukes som en ost. Sånn sett har Ostesnak rett, navnet er misvisende.
Osten passer imidlertid fint som fyll i lefser, altså en slags kake med uendelige variasjoner som spises mye i mange deler av Norge. Da røres reven brunost gjerne sammen med smør og sukker, og det smaker skikkelig godt. Den mest ekstreme utgaven er møsbrømlefsa i Salten (ved Polarsirkelen, rundt Bodø), hvor brunosten varmes så den løser seg opp og blir til en røre, og serveres med smeltet smør og rømme oppå en leiv av grovt mel. Det høres spesielt ut, men jeg kan forsikre at det smaker fantastisk.
Så det ligger mye interessant matkultur bak brunosten. Men hold den borte fra alt som heter ostefat, osteaftner osv. Dette er noe helt annet!
Hej Knut,
Tak for din kommentar, som for mig giver god mening-og lyst til at prøve diverse norske egnsretter.
Det er en lidt pudsig opfindelse. Mit kendskab til myseost er meget begrænset, men jeg havde en meget sjov oplevelse, da jeg var på et madkursus for et par år siden. Underviseren var Thorsten Vildgaard, der på det tidspunkt arbejdede som kok på noma, og han fik os til at lave en dessert, der blandt andet bestod af myseost. Det fungerede langt bedre, end jeg forventede 🙂
Det lyder spændende. Husker du, hvordan I brugte myseosten? Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan bruge den til andre ting end vafler og brød…
Vi brugte osten i en ganache med rødbede- og solbærgranité – se evt. her: http://piskeriset.dk/pa-kokkekursus-med-noma/
Det var sjovt at læse dit blogindlæg fra dengang, som må have været en stor oplevelse. Jeg kan godt se, at myseosten i denne ret får et helt andet udtryk end sædvanligvis…
Hej Camilla,
Jeg ved ikke nøjagtigt hvad den dybere mening med myseost er, men jeg er temmelig vild med det – selvom det ikke smager af ost. (Men det gør hytteost og cheesecake jo heller ikke.) Jeg er (generelt) fascineret af mødet mellem det søde/karamelagtige og det salte, og føler mig som en rig kvinde, når jeg har et stykke myseost i køleskabet. Jeg spiser det gerne på knækbrød, så der også er et møde mellem det glatte og det sprøde, krummede. Thumbs up for myseost!
Vh. Lise
Hej Lise,
Jeg kan godt forstå, hvad du mener – måske er det i virkeligheden navnet, der piller ved forståelsen af produktet. Har du forsøgt at bruge myseost i dine kager for at skabe den søde og karamelliserede smag?
Mange ostehilsner,
Camilla
Nei, ost er det teknisk sett ikke. Det er innkokt og karamellisert myse, med eller uten tilsatt melk/fløte. Selges også i en mykere form og da heter den Prim. Innkokt myse finnes også sporadisk andre steder i verden, og noen svenske meierier lager brunost.
Godt til vaffel som du sier, gjerne med både smør, jordbørsyltetøy og rømme til, og en god kopp kaffe eller te, men også “plain” på en skive brød.
Alle nordmenn vokser opp med brunost, for resten av verden er det nok en eksotisk kuriositet.
I motsetning til ost så inneholder brunost mye sukker.
Hej Jan Peter,
Tak for din kommentar (jeg havde håbet, at du ville give dit bidrag til sagen 🙂 ). Jeg kender flere, som har boet i Norge i en periode – og de kan ikke undvære myseosten. Så ja, norsk er det!
Mange hilsner, Camilla
Se denne hjemme side for mere Info om myseost og se opskrifer..
Se meget mere på Tine.no
Jesper
Hej Jesper,
Tak for linket – jeg har været der og tjekket især de mange vaffelopskrifter ud. Jeg tror, at mysen skiller vandene: Enten har man sværget osten troskab for evigt – eller også kommer man aldrig til det 🙂 Men sådan er det nok også med gedeoste generelt…
Mange ostehilsner,
Camilla