Laktoseintolerance fylder en del for de mennesker, der lider af det. Her kan du blive klogere på, hvad det egentlig er – og hvordan du griber det an, når du samtidig elsker ost.

Ostetern af abondance

Jeg var til et spændende seminar om mælk hos Landbrug & Fødevarer for et par uger siden. Og her blev jeg selv lidt klogere 🙂

Mælk

ALLERGI OG INTOLERANCE

Lad os først slå fast, at mælkeallergi og laktoseintolerance ikke er det samme. En mælkeallergiker reagerer overfor mælkens protein – og skal holde sig langt væk fra det. En laktoseintolerant person reagerer på mælkesukkeret (laktosen), og oplever oftest ubehag som rumlen i maven og diarré.

DA GENERNE MUTEREDE

Nu bliver det lidt teknisk (omend kortvarigt): For at nedbryde laktosen i mælken har man brug for enzymet laktase, og kan man ikke danne laktase selv, er man laktoseintolerant og oplever ubehag, når de uspaltede, hele molekyler ryger gennem tarmen. Det interessante er, at menneskets evne til at danne laktase normalt forsvinder efter de første leveår. Men noget gik galt, og der skete en mutation i generne i Europa for 10.000 år siden, som gjorde, at vores forfædre blev ved med at danne laktase. Og da de udvandrede til USA og Australien, så finder vi i dag færrest laktoseintolerante i netop disse verdensdele (inkl. Europa), mens der stort set ikke er nogen, der tåler mælk i fx Asien.

Mælk

DEN FINSKE UNDTAGELSE

Og så er der lige Finland. Her er næsten hver femte laktoseintolerant, og hylderne med mejerivarer bugner af produkter mærket ‘laktoositon’ – laktosefri. Gransker man hvad der er skrevet om det fænomen, finder man flere teorier. En af dem går på, at de finske gener kommer fra Østeuropa, hvor man traditionelt har et lavt indtag af mejeriprodukter. Valio (største mejeriselskab i Finland) har siden 1950’erne vænnet finnerne til de laktosefri produkter, og nogle hævder, at det har skubbet til andelen af laktoseintolerante. Uanset årsagen spiser mange finner blåskimmelost og gedeost, som har et naturligt lavt indhold af laktose.

Aura fra Valio
Aura – den mest solgte blåskimmeloste i Finland, laktosefri naturligvis.

OSTEGLAD OG LAKTOSEINTOLERANT?

Er du begge dele, skal du alligevel ikke fortvivle, for nogle typer ost indeholder ingen eller næsten ingen laktose. Når en ost lagrer, bliver laktosen omdannet til mælkesyre. Derfor vil en lagret ost som parmesan faktisk ikke indeholde noget laktose – dels fordi der stort set ikke er noget valle tilbage (valle indeholder laktose) og dels fordi resten af mælkesukkeret er omdannet til mælkesyre. Tommelfingerreglen er derfor, at jo længere en ost har lagret, jo mindre laktose indeholder den.

Også skimmeloste indeholder generelt et lavt indhold af laktose. Se evt disse gode råd fra Arla til et godt liv uden laktose.

Gedemælk indeholder laktose, men er alligevel lettere at fordøje end komælk på grund af fedtmolekylernes opbygning. Derfor kan gedeost også være et alternativ for en laktoseintolerant ostespiser.

Ostetern af abondance

Det allerbedste råd er altid: Prøv dig frem med en lille mængde af en ost ad gangen, så finder du hurtigt ud af, hvordan din krop reagerer.

Har du egne erfaringer eller gode tips til ost og laktoseintolerance, så håber jeg, at du vil skrive en kommentar. TAK!

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Skriv en kommentar