Måske har du allerede set min stemningsvideo fra ostefestivallen CHEESE lige her? Blandt de mange, mange interessante og spændende oste (og ikke nødvendigvis alle lige velsmagende) har jeg lavet en Top 7 over de sjoveste oste, som stak mest i mine egne øjne. Rækkefølgen er vilkårlig 🙂
Conciato Romano – Italiens ældste ost?
Conciato Romano var allerede kendt af romerne. Den er gået lidt i glemmebogen, men bliver nu hjulpet frem i lyset af Slowfood, der hjælper mindre producenter med at finde tilbage til de oprindelige produktionsmetoder. Conciato laves i Campania (det sydlige Italien) af en blanding af upasteuriseret fåre-, gede- og komælk og osteløbe fra maven på et gedekid. Man bryder ostekornene med hænderne, og når osten er formet og tørret, bliver den lagt i terrakottakander med en blanding af rødvin og vild timian. Her ligger den og suger smag. Smagen var krydret og lidt syrlig. Og ikke mindst serveringen med den lange pind var dekorativ.
Graukäse – oste uden osteløbe
Næste ost på min top 7-liste er Graukäse fra Sydtyrol (Trentino-Alto Adige-regionen). Her har man tradition for ikke at anvende osteløbe, men syrner i stedet den overskydende mælk efter man har lavet smør. Det giver en meget blød og fedtfattig ost. Duften og smagen er ret påtrængende, og min medsmager udbrød: ‘Den smager af elefant!’. Jeg har dog heller ikke valgt osten pga. dens smag, men fordi den har en helt anderledes fremstillingsmetode. Igen en ost, der var på vej ud i glemslen, men som nu fortsat fremstilles i små alpehytter i sommermånederne.
De små gedeoste i plastikfolie er ikke blevet vendt undervejs, som man normalt gør med oste. Derfor er ostene helt ‘splattet ud’ forneden og ligner en omvendt paddehat.
Robiola – sådan udvikler den sig
Den lokale ost fra Langhe-området i Piemonte er Robiola, som er en frisk eller let modnet ost. Oprindeligt lavede man osten af gedemælk, evt med lidt fåremælk i. I 1979 blev osten egnsbeskyttet, men nu tillod man op til 50% komælk i osten. Der er stadig en gruppe producenter, der fortsat laver robiola af mælk fra robiola-geden og lidt fåremælk.
Her kan man se og smage, hvordan osten udvikler sig over tid. Osten på 16 måneder er teknisk set ikke længere en robiola, for den må max lagre et år. Smagen gik fra frisk og syrlig til fyldig, cremet – og meget påtrængende (16 måneder).
Provola delle Madonie
Fra Madonie-bjergene på Sicilien kommer Provola delle Madonie. Formen kender vi fra andre oste, hvor de friske oste bliver hængt til tørre parvis. Osten er af upasteuriseret komælk. Nogle oste bliver røget, andre gør ikke. Men de oste, som jeg tog billede af, gemte en citron i sit indre. Anderledes og dekorativt.
Blue Brain og hvidløgskanonkugler fra Jumi Cheese
De schweiziske oste fra Jumi Cheese er uden tvivl de mest sindsyge oste, jeg mødte i Bra.
Indtil 1999 styrede den schweiziske osteunion osteudbuddet i landet, og det gjorde bl.a. at schweizisk emmental blev solgt som schweizisk emmental og ikke med producentens navn og brand. I kølvandet på denne union skulle producenter til at brande sig – og det har sat skub i en masse kreativitet. Se bare disse to eksempler!
Belber Knolle er en ost af upasteuriseret komælk tilsat hvidløg. Osten lagrer og tørrer i 4-5 måneder og ender med at være som en hård lille kanonkugle. Den høvles i fine flager (som en trøffel) over fx pasta. Fint og finurligt.
Blue Brain er det flatterende navn på disse lidt uhyggeligt udseende blåskimmeloste lavet på komælk. Ostene er lagret i hhv. tre uger, to måneder og seks måneder. Og når du ser billederne, er det ikke svært at se, hvor navnet kommer fra…
Jumi Cheese er vokset ud af flere generationers ostehåndværk i Schweiz. Deres oste kan du bl.a. møde på Borough Market i London.
Røget ricotta – sådan kender du nok ikke ricotta?!
Ricotta kender du sikkert som en blød og cremet friskost. Men nogle steder i Italien lagrer de ricotta og måske endda ryger de den. Disse flotte rustikke kugler er Ricotta Ossolana fra Piemonte. De er lagret i to måneder (men kan lagres op til et år) og røget over enebær. Helt anderledes og stærk smag af røg.
Is med robiola – hvorfor ikke?!
Jeg slutter min Top 7-liste af med en gelato. Vi er jo i Italien, og de er kendt for deres skønne is. Men det er en helt særlig is, der er med på min liste – den er nemlig lavet med osten robiola. Smagen er både sød og salt og har lidt animalske ostetoner fra osten, som trods alt holder sig pænt i baggrunden.
Hvilken af disse oste ville du helst smage?
Hej,
Som en elsker af skimmeloste falder mit valg på Blue Brain 🙂
Det ville heller ikke være et skidt valg. Og så ville du smage de tre modningsstadier af osten.