En smutvej til påskens ostebord: Citronsnaps

Hvis du gerne vil lave din egen snaps til påskens store bord, så kan du stadig nå det.

Citronsnaps til påskens oste

For eksempel med denne citronsnaps (eller citronvodka), som tager 24 timer at lave. Den er allerbedst, når den er køleskabskold. Den er syrlig, men har en lille smule sødme – og naturligvis kraften fra vodkaen. Vil helt sikkert gå godt i spænd med nogle oste, der også byder på noget kant.  Og så kan jeg forestille mig, at den er ganske god en varm sommeraften… Opskriften er fra bogen “Kryddersnapse og hvad dertil hører”, skrevet af Niels Stærup.

Citronsnaps til påskens oste

RUSSISK CITRONVODKA

1 liter glas med skruelåg
1 stor økologisk citron
1 flaske vodka, 70 cl
2 dl vand
150 g sukker
Skræl citronen med en kartoffelskræller – så tynd som mulig og uden det hvide (som giver bitterhed). Halvér citronen og pres saft af den ene halvdel. Kom citronskal, -saft og den halve citron i glasset. Hæld vodka over. Kom låg på og ryst glasset godt. Lad det trække 24 timer og filtrér snapsen. Hæld den på flaske eller karaffel. Giv vand og sukker et opkog i en gryde og lad det simre til sukkeret er opløst. Afkøl sukkerlagen og hæld den i snapsen – og snapsen er klar.

Citronsnaps til påskens oste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *