Efterårsblæsten har nu fået de sidste blommer til at slippe grenene, men i sidste weekend var der stadig lidt tilbage. Nogle af dem blev til en blommechutney, som er et fint tilbehør til ost.

Chutneyen har en lidt krydret og sødlig smag, så jeg synes, at den kræver lidt modspil. En lagret ost, der smager af noget – for eksempel en grottelagret Gruyère fra Schweiz.

Blommechutney
Ingredienser (tre små glas):

500 g modne blommer
1 æble
1 rødløg
130 g tørrede abrikoser, grofthakket
1 dl sukker
1 dl æblecider-eddike
½ tsk allehånde
lidt salt og peber
1 tsk frisk ingefær, finthakket
1 tsk flydende Atamon

 

Halver blommerne, fjern stenene og træk evt. skindet af. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær i både. Skold og pil løgene og skær i store stykker. Kør æbler og løg i en foodprocessor til en grov mos. Kom blommer, æble-løgmos, abrikoser, sukker og eddike i en gryde sammen med krydderierne og bring det langsomt i kog. Kog uden låg i ca. 1 time til konsistensen er jævn. Tilsæt Atamon. Fyld chutneyen i Atamon-skyllede glas og luk med det samme.

Nyd på en kiks med en skive grottelagret gruyère… Velbekomme!

 

 

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

One Comment

  1. fru Winther 18. september 2013 at 12:08 - Reply

    Ikke så langt fra min opskrift, og så alligevel. Min er mere sur-sød-stærk. Men jeg har stadig SÅ mange blommer, så tror lige jeg tester din chutney også 🙂

Skriv en kommentar